Interiør - lige før det for alvor går løs

De nye vinduer og karnapper

Lars Schou diskuterer en detalje med håndværkerne

Det nye tag

Omtanke og udstrakt service fra entreprenøren

Mens vi var på ferie, ringede Lars fra HJ Huse.
Lars er bygningskonstruktør i firmaet og er behagelig og god at samarbejde med.
Han ringede til os for at fortælle, at der nu var sat vinduer og døre i huset - og at snedkeren var kommet til at lave hoveddøren højre-hængt i stedet for venstre-hængt som angivet på tegningerne. Lars sagde, at det var helt op til os, om vi ville have døren lavet om, så den svarede til tegningerne - eller om vi hellere ville beholde den, som den var nu. Selvfølgelig uden ekstra omkostninger for os. Han syntes bare, at vi lige skulle se døren, før vi besluttede os. Vi aftalte derfor møde i huset i går, mandag eftermiddag.

Det viste sig jo, at snedkeren havde tænkt helt rigtigt. Indgangspartiet kommer til at fungere bedre for os, når hoveddøren er højre-hængt. Lars præsenterede os for døren og fremlagde alle fordele og ulemper, som han overhovedet kunne komme i tanke om - og vi endte med en særdeles tilfredsstillende løsning, hvor vi beholder døren, som den er lavet og får flyttet stikkontakterne, så de sidder rigtigt i forhold til indgangen. Så snedkeren skal ikke sendes på 'kvaje-overarbejde' - tvært i mod synes vi, at han næsten burde belønnes! :-)

Lars fortalte i øvrigt, at da John opdagede fejlen, var han indstillet på uden videre at lave døren om, så den svarede til tegningerne. Lars fik ham imidlertid overbevist om, at det kunne da være, at vi ville blive mere glade for døren, som den var - og at vi jo kunne få valget.

Igen, igen: Vi er utroligt imponerede over og taknemmelig for den omtanke, fleksibilitet og omhyggelighed, HJ Huse leverer og står for - og vi kan stadig ikke gøre andet end at give dem vores allerbedste anbefalinger!

En ting mere som beviser HJ Huses omtanke:
Lars (bygningskonstruktør) og John (entreprenør) har talt om vores karnapper i stuen og i køkkenet og var blevet enige om at foreslå os, at de skar lidt i kanterne i væggen, så lysindfaldet fra vinduerne ville blive bedre. De havde jo fuldstændig ret i deres tanker og vi var helt med på ideen.

I går fik vi også valgt klinker og fliser i hele huset, vi talte om stik til køleskab, som skal passe til et amerikansk køleskab.

Jeg sætter flere billeder op snarest - både fra før vores ferie og så dem, vi tog i går.

Efter ferien er taget lagt, vinduer og døre sat i.

Vi kom hjem fra ferie i går, søndag, og kørte direkte over til huset for at se udviklingen.

Surprise!

Taget var lagt, vinduer og døre var allerede sat i.
Fantastisk at se! Nu får vi en rigtig god fornemmelse af lys-indfald og hvordan, huset kommer til at se ud både ind- og udvendigt, når vi går rundt og kigger på det. Vi er især glade for havedøren i soveværelset, hvor der er lavet en 'side-dør' med net, så vi kan ligge med frisk luft (og fri for insekter) i de lune sommer-nætter.

I dag har vi også bestilt køkken-, bryggers-, badeværelses- og tøjskabe hos den forhandler, som Lars kender. Han er sådan en behagelig mand og vi får en excellent service. Bordplader må vente lidt, til vi kender de nøjagtige mål i de forskellige rum.

Husets grundplan

Rejsegilde 23. juni 2006

Rejsegildet oprandt.

Klokken 12.00, fredag d. 23.6.2006. Skt. Hans aften(sdag).
Vejret var med os - solen strålede og alle glædede sig.

Vi har ikke før prøvet at afholde rejsegilde og anede ikke, hvordan sådan noget foregår. John fortalte, at vi skulle skaffe en krans til taget. Den kunne fås i den lokale blomsterbutik.
Derudover skulle vi servere pølser og brød samt drikkevarer til håndværkerne og til familie og venner, som vi selv indbød til gildet.

Okay - det lød ikke svært. Efter lidt snak frem og tilbage om, hvordan man dog koger pølser uden vand og strøm ... valgte vi at flytte den store grill over i huset og servere grill-pølser. Drikkevarer, brød, slik og diverse blev indkøbt dagen før og håndværkerne havde sørget for, at huset var fejet og ryddet flot. De havde oven i købet sat nogle bukke op med en stillads-plade over, så vi også havde et serveringsbord. TAK for det!

Tagkonstruktionen duftede dejligt og var et smukt syn. Det eneste, vi kunne klage over, var, at der var en del træk i huset med al den blæst og ingen vinduer og døre i huset ;-)

Lars var halv-syg med let feber og en hel del træthed, men han slæbte sig alligevel igennem at få flyttet alting på plads i huset, så det var klar til gildet.

Nå ... så var der jo lige det der med en krans til taget - det var jo et rejsegilde. Jeg havde forstået på John, at det var der ingen ben i at få fat i hos den lokale blomsterhandler, så det havde jeg ikke spekuleret meget mere over. Klokken var 10.30, da jeg besluttede lige at hente kransen og alt andet var næsten på plads. Jeg var i god tid, troede jeg.

Hos den lokale blomsterhandler lød meldingen: "Næh - vi laver ikke sådanne kranse mere, nu er vi jo gået over til haveplanter!" Hm, nå, okay - så måtte jeg afsted til nabo-byen, hvor der da lå indtil flere blomsterhandlere. Heldigvis havde jeg næsten 5 kvarter, før kransen skulle hænge over taget på vores nye hjem, så det måtte jo snildt kunne nås. Afsted til nabobyen.

Først til min favorit-blomster-handler.
- "Jo - det kan vi godt lave ... den kan leveres på tirsdag!"
- "Jamen, øh ... jeg skal faktisk bruge den om en time (?)"
- "Ja, så kan vi ikke. Det har vi simpelthen ikke tid til i dag."

Okay - videre til den næste blomsterhandler - hvor er det nu, den ligger? - nåh jo, det lykkedes at finde den. Der var en del mennesker foran mig i køen, så efter lidt ventetid valgte jeg - efterhånden noget presset af tiden - at spørge, om det var muligt at få dem til at lave en krans til mig i dag?
- "Nu? Dét kan vi absolut ikke nå. Vi har fire begravelser, vi skal nå først!"
Ud af døren røg jeg, nu stærkt presset af tiden.

"Hvor Hulen er det nu, der ligger en tredje blomster-butik??" Efter et telefonopkald til min mor blev jeg gelejdet derhen. Klokken var nu 11.15 og om en halv time skulle den krans altså hænge over taget!

Den tredje blomsterhandler kunne heller ikke lave en krans til os med så kort varsel. I noget nær desperation spurgte jeg så, om de ikke havde en halmkrans, jeg kunne købe så - for om ikke andet, så havde vi i det mindste NOGET at hænge over taget. Det skulle jo gerne være et rigtigt rejsegilde! Jo - de havde da en halmkrans - og jeg kunne også købe noget blomster-tråd, hvis jeg ville binde den selv. Så afsted over stok og sten kl. 11.20 fra nabobyen med kursen mod mine forældres hus. Et hurtigt opkald til min mor: "Jeg er på vej hjem til jer med en halmkrans, som skal bindes med nogle blomster-grene fra jeres have! Vil du ikke begynde at klippe nogle af, så de er klar, når jeg kommer?" Og min mor - som efterhånden er vant til at være brand-slukker - sagde bare "OK", lagde røret på og gik i gang. Grene var klar, da jeg kom løbende ind i haven og i fællesskab fik vi bundet en meget, meget flot krans af blomstrene grene - på noget nær 5 minutter!

Afsted til huset/grunden, hvor tømrerne hjalp med at få hængt kransen op.
Først da kunne jeg puste ud og vi kunne ikke lade være med at grine ad, hvor typisk det er for mig - at når alt er kaos og i sidste øjeblik, bliver resultatet meget flottere, end hvis jeg havde haft goood tid til forberedelserne.

Lars holdt en smuk tale om, hvad huset betyder for os - og at det skal være et hus, hvor folk altid føler sig velkomne og har lyst til at komme igen. En af håndværkerne kommenterede, om han måtte tage konen med? "Selvfølgelig!"

Mette fik arrangeret at komme med sine børn, så ungerne hyggede sig sammen, legede fange, gemme og alt muligt andet. De syntes vist også, at det var stort og spændende og de var stolte over, at det var vores hus og af at være en del af alt dette.

Moster og Onkel Arne glædede os ved at deltage og vi fik vist det hele frem. De var også med til første spadestik på dobbelthusene og derved også symbolsk for hele vejen - det er rigtigt dejligt, at de følger med på den måde.

Min far optog på video - gudskelov, for ingen af os havde tænkt på at tage kamera med, så vi har ingen fotos af rejsegildet. Til gengæld har vi en film, ligesom min far har filmet hele vejen igennem byggeriet. Det bliver sjovt at se den endelige film. Der er allerede ting, vi har glemt og som vi glæder os over at gense på filmen. Min mor skulle til sommerferie-frokost på sin gamle arbejdsplads kl. 12.00 - og hun valgte alligevel at deltage i et stykke tid og så komme lidt for sent til frokosten. TAK for det - vi var meget glade for, at I var med til vores fest-dag og at I deltager i vores liv på den måde, som I gør.

Da rejsegildet var slut og gæsterne gået (på nær Mette og børn, som vi skulle være sammen med Skt. Hans aften), var vi på vej ud fra huset, da vi ikke kunne komme længere grundet en modkørende lastbil på vej op ad vejen. Det viste sig at være leveringen af tagsten, som planmæssigt og lidt pudsigt blev afleveret et kvarter efter, rejsegildet var slut.