Rejsegilde 23. juni 2006

Rejsegildet oprandt.

Klokken 12.00, fredag d. 23.6.2006. Skt. Hans aften(sdag).
Vejret var med os - solen strålede og alle glædede sig.

Vi har ikke før prøvet at afholde rejsegilde og anede ikke, hvordan sådan noget foregår. John fortalte, at vi skulle skaffe en krans til taget. Den kunne fås i den lokale blomsterbutik.
Derudover skulle vi servere pølser og brød samt drikkevarer til håndværkerne og til familie og venner, som vi selv indbød til gildet.

Okay - det lød ikke svært. Efter lidt snak frem og tilbage om, hvordan man dog koger pølser uden vand og strøm ... valgte vi at flytte den store grill over i huset og servere grill-pølser. Drikkevarer, brød, slik og diverse blev indkøbt dagen før og håndværkerne havde sørget for, at huset var fejet og ryddet flot. De havde oven i købet sat nogle bukke op med en stillads-plade over, så vi også havde et serveringsbord. TAK for det!

Tagkonstruktionen duftede dejligt og var et smukt syn. Det eneste, vi kunne klage over, var, at der var en del træk i huset med al den blæst og ingen vinduer og døre i huset ;-)

Lars var halv-syg med let feber og en hel del træthed, men han slæbte sig alligevel igennem at få flyttet alting på plads i huset, så det var klar til gildet.

Nå ... så var der jo lige det der med en krans til taget - det var jo et rejsegilde. Jeg havde forstået på John, at det var der ingen ben i at få fat i hos den lokale blomsterhandler, så det havde jeg ikke spekuleret meget mere over. Klokken var 10.30, da jeg besluttede lige at hente kransen og alt andet var næsten på plads. Jeg var i god tid, troede jeg.

Hos den lokale blomsterhandler lød meldingen: "Næh - vi laver ikke sådanne kranse mere, nu er vi jo gået over til haveplanter!" Hm, nå, okay - så måtte jeg afsted til nabo-byen, hvor der da lå indtil flere blomsterhandlere. Heldigvis havde jeg næsten 5 kvarter, før kransen skulle hænge over taget på vores nye hjem, så det måtte jo snildt kunne nås. Afsted til nabobyen.

Først til min favorit-blomster-handler.
- "Jo - det kan vi godt lave ... den kan leveres på tirsdag!"
- "Jamen, øh ... jeg skal faktisk bruge den om en time (?)"
- "Ja, så kan vi ikke. Det har vi simpelthen ikke tid til i dag."

Okay - videre til den næste blomsterhandler - hvor er det nu, den ligger? - nåh jo, det lykkedes at finde den. Der var en del mennesker foran mig i køen, så efter lidt ventetid valgte jeg - efterhånden noget presset af tiden - at spørge, om det var muligt at få dem til at lave en krans til mig i dag?
- "Nu? Dét kan vi absolut ikke nå. Vi har fire begravelser, vi skal nå først!"
Ud af døren røg jeg, nu stærkt presset af tiden.

"Hvor Hulen er det nu, der ligger en tredje blomster-butik??" Efter et telefonopkald til min mor blev jeg gelejdet derhen. Klokken var nu 11.15 og om en halv time skulle den krans altså hænge over taget!

Den tredje blomsterhandler kunne heller ikke lave en krans til os med så kort varsel. I noget nær desperation spurgte jeg så, om de ikke havde en halmkrans, jeg kunne købe så - for om ikke andet, så havde vi i det mindste NOGET at hænge over taget. Det skulle jo gerne være et rigtigt rejsegilde! Jo - de havde da en halmkrans - og jeg kunne også købe noget blomster-tråd, hvis jeg ville binde den selv. Så afsted over stok og sten kl. 11.20 fra nabobyen med kursen mod mine forældres hus. Et hurtigt opkald til min mor: "Jeg er på vej hjem til jer med en halmkrans, som skal bindes med nogle blomster-grene fra jeres have! Vil du ikke begynde at klippe nogle af, så de er klar, når jeg kommer?" Og min mor - som efterhånden er vant til at være brand-slukker - sagde bare "OK", lagde røret på og gik i gang. Grene var klar, da jeg kom løbende ind i haven og i fællesskab fik vi bundet en meget, meget flot krans af blomstrene grene - på noget nær 5 minutter!

Afsted til huset/grunden, hvor tømrerne hjalp med at få hængt kransen op.
Først da kunne jeg puste ud og vi kunne ikke lade være med at grine ad, hvor typisk det er for mig - at når alt er kaos og i sidste øjeblik, bliver resultatet meget flottere, end hvis jeg havde haft goood tid til forberedelserne.

Lars holdt en smuk tale om, hvad huset betyder for os - og at det skal være et hus, hvor folk altid føler sig velkomne og har lyst til at komme igen. En af håndværkerne kommenterede, om han måtte tage konen med? "Selvfølgelig!"

Mette fik arrangeret at komme med sine børn, så ungerne hyggede sig sammen, legede fange, gemme og alt muligt andet. De syntes vist også, at det var stort og spændende og de var stolte over, at det var vores hus og af at være en del af alt dette.

Moster og Onkel Arne glædede os ved at deltage og vi fik vist det hele frem. De var også med til første spadestik på dobbelthusene og derved også symbolsk for hele vejen - det er rigtigt dejligt, at de følger med på den måde.

Min far optog på video - gudskelov, for ingen af os havde tænkt på at tage kamera med, så vi har ingen fotos af rejsegildet. Til gengæld har vi en film, ligesom min far har filmet hele vejen igennem byggeriet. Det bliver sjovt at se den endelige film. Der er allerede ting, vi har glemt og som vi glæder os over at gense på filmen. Min mor skulle til sommerferie-frokost på sin gamle arbejdsplads kl. 12.00 - og hun valgte alligevel at deltage i et stykke tid og så komme lidt for sent til frokosten. TAK for det - vi var meget glade for, at I var med til vores fest-dag og at I deltager i vores liv på den måde, som I gør.

Da rejsegildet var slut og gæsterne gået (på nær Mette og børn, som vi skulle være sammen med Skt. Hans aften), var vi på vej ud fra huset, da vi ikke kunne komme længere grundet en modkørende lastbil på vej op ad vejen. Det viste sig at være leveringen af tagsten, som planmæssigt og lidt pudsigt blev afleveret et kvarter efter, rejsegildet var slut.